Alt i alt

Så for at opsummere vil jeg mene at de største modsætninger man lægger mærke til i Berlin, er resterne af datiden og så nutiden fordi det er så blandet sammen. Man kan ikke undgå hverken at se spor fra datiden eller alt det nye der er bygget siden Murens fald.

Der er stadig et aftryk efter det splittede Berlin tilbage i byen og derfor er en oplagt modsætning det vemodige og det glade. Østen og Vesten. Og til slut er en modsætning jeg finder dominerende, i hvert fald rent arkitektonisk, det smukke eller moderne overfor det mere upolerede. Fordi der, som jeg sagde i starten, rundt omkring er så stor forskel på byens udseende.

En by fuld af stemninger

Faktisk kommer man også i mange forskellige stemninger, og i forskelligt humør når man render rundt i Berlin. Som sagt bliver man jo fx lidt trist til mode når man besøger minder fra DDR (Østberlin) og 2. Verdenskrig.

For eksempel da vi tog hen og kiggede på Holocaust mindesmærket. Det er et mindesmærke for alle jøder, der blev dræbt under krigen. Arkitekten der tegnede det, havde ikke nogen bestemt mening med det. Han ville nemlig have at det var op til hver enkelte person at fortolke det og finde en mening. Da jeg var dernede, havde jeg svært ved det, men nu har jeg tænkt lidt. Jeg tror at det at de er opsat så man kan lege fangeleg imellem dem er et symbol på jagten på jøderne. Og det at alle betonpillerne ved første øjekast er ens, tænker jeg kan betyde at Nazisterne troede at alle jøderne var ens, men kigger man lidt nærmere, kan man se at der er forskel på blandt andet størrelsen. Selvom det næsten var en legeplads, gjorde det mig alligevel meget tankefuld.

De fleste andre områder i byen bliver man derimod i rigtig godt humør da Berlin er fuld af unge og kreative hoveder. Jeg fik tit øje på gadekunst på mure jeg kom forbi. 
Både kunst lavet sådan lidt tilfældigt og mere organiseret som på fx East Side Gallery, hvor 119 kunstnere har dekoreret et stykke af Berlinmurens østside med malerier der viser deres syn på Muren. Jeg brugte ret lang tid på at gå langs muren og se dem alle, for det var vildt flot, og der gemte sig mange stemninger og historier i billederne.
Både kærlighed,
Frihed,

Fangeskab,

og fest.

Der er også rigtigt meget liv fordi der er så mange unge, og der ligger blandt andet et område ved navn Punx faktisk meget tæt på East Side Gallery hvor mange unge hænger ud. 




Jeg kom til at tænke på at en forskel kunne være liv og død. Død, fordi så
mange er døde, ikke altid fysisk, men sådan lidt psykisk og så liv, fordi der i dag er så mange unge og levende mennesker.

Historiske modsætninger

Jeg vil tro at en af grundene til de mange modsætninger i byen er at Berlin har ændret sig meget igennem tiden alt efter hvem der havde magten. Jeg tænker at det startede i anden verdenskrig hvor hele Berlin blev ødelagt af bomber og hvor man koncentrerede sig om at redde nogle få bygninger derfra som så stadig står i dag.

Senere hen omkring starten af tresserne, blev byen delt op i Vestberlin og Østberlin. Østberlin var fattigt og kommunistisk, og byen var derfor bygget meget praktisk og firkantet op.

I Vestberlin var der derimod masser af fest og farver fordi Vestberlin var et symbol på det fantastiske og farverige vestlige samfund.

I dag kan man stadig se resterne af den splittelse. Da jeg tog U-bahn ud til Østdelen, kunne man tydeligt se at bygningerne var mere firkantede og ”strikse”.

Apropos strikse så blev man virkelig klar over hvor meget øst og vest, specielt dengang, var forskellige fra hinanden da jeg besøgte Stasi-fængslet i det østlige Berlin.

Stasi, det østtyske politi overvågede Østberlinerne og satte dem i fængsel hvis de på nogen måde fik mistanke om at Østberlinerne havde noget imod det kommunistiske styre. Jeg havde før hørt om fængslet, men jeg havde slet ikke regnet med at det ville være så forfærdeligt. Vi fik en guidet tur rundt, og guiden fortalte os de mest grusomme historier fra tiden hvor Stasi brugte fængslet. Hvis jeg havde gået rundt på egen hånd, havde jeg nok ikke tænkt at forholdende var så slemme som jeg havde fået indtryk af inden vi tog af sted, men grunden til det var at Stasis mål var at skade psykisk, og derfor var det svært at se fysiske spor efter de ubehagelige ting der var forgået der.
Det var der en mening med, for det østtyske styre ville gerne accepteres og anderkendes i EU, og skulle derfor overholde nogle regler for menneskerrettigheder. De var derfor så udspekulerede at få fængselsforholdene til at se lige akkurat acceptable ud og så i stedet torturere fangerne rent psykisk. For eksempel skulle man ligge helt på den samme måde i sengen hver nat og hvis man flyttede stilling, ville en vagt straks tænde et voldsomt lys i cellen så man vågnede. Fangerne fik i forvejen kun lov til meget lidt søvn, så det var en ret umenneskelig behandling.

Intro

Da jeg gik rundt i Berlin så jeg mange, mange modsætninger. Jeg ville faktisk have svært ved at beskrive byen, fordi den havde så mange forskellige nuancer hvor end man gik. Jeg kunne nogle gange blive helt i tvivl om jeg nu også var i Berlin, fordi gaden jeg gik på begyndte at lige en typisk vej i Paris. 

                

Det varede så kun til jeg rundede det næste gadehjørne, hvor et tysk vejskilt fortalte mig at jeg var på Friedrichstraße og en stor bred vej omgivet af høje, firkantede, kun halvt færdigbyggede bygninger, kom til syne.

Blog om Berlin

Velkommen til min blog om Berlin!

Denne blog er dedikeret til de modsætninger jeg mødte da jeg besøgte Berlin fra slutningen april til starten af maj 2014.

Jeg håber at du vil nyde at læse den.