En by fuld af stemninger

Faktisk kommer man også i mange forskellige stemninger, og i forskelligt humør når man render rundt i Berlin. Som sagt bliver man jo fx lidt trist til mode når man besøger minder fra DDR (Østberlin) og 2. Verdenskrig.

For eksempel da vi tog hen og kiggede på Holocaust mindesmærket. Det er et mindesmærke for alle jøder, der blev dræbt under krigen. Arkitekten der tegnede det, havde ikke nogen bestemt mening med det. Han ville nemlig have at det var op til hver enkelte person at fortolke det og finde en mening. Da jeg var dernede, havde jeg svært ved det, men nu har jeg tænkt lidt. Jeg tror at det at de er opsat så man kan lege fangeleg imellem dem er et symbol på jagten på jøderne. Og det at alle betonpillerne ved første øjekast er ens, tænker jeg kan betyde at Nazisterne troede at alle jøderne var ens, men kigger man lidt nærmere, kan man se at der er forskel på blandt andet størrelsen. Selvom det næsten var en legeplads, gjorde det mig alligevel meget tankefuld.

De fleste andre områder i byen bliver man derimod i rigtig godt humør da Berlin er fuld af unge og kreative hoveder. Jeg fik tit øje på gadekunst på mure jeg kom forbi. 
Både kunst lavet sådan lidt tilfældigt og mere organiseret som på fx East Side Gallery, hvor 119 kunstnere har dekoreret et stykke af Berlinmurens østside med malerier der viser deres syn på Muren. Jeg brugte ret lang tid på at gå langs muren og se dem alle, for det var vildt flot, og der gemte sig mange stemninger og historier i billederne.
Både kærlighed,
Frihed,

Fangeskab,

og fest.

Der er også rigtigt meget liv fordi der er så mange unge, og der ligger blandt andet et område ved navn Punx faktisk meget tæt på East Side Gallery hvor mange unge hænger ud. 




Jeg kom til at tænke på at en forskel kunne være liv og død. Død, fordi så
mange er døde, ikke altid fysisk, men sådan lidt psykisk og så liv, fordi der i dag er så mange unge og levende mennesker.