Historiske modsætninger

Jeg vil tro at en af grundene til de mange modsætninger i byen er at Berlin har ændret sig meget igennem tiden alt efter hvem der havde magten. Jeg tænker at det startede i anden verdenskrig hvor hele Berlin blev ødelagt af bomber og hvor man koncentrerede sig om at redde nogle få bygninger derfra som så stadig står i dag.

Senere hen omkring starten af tresserne, blev byen delt op i Vestberlin og Østberlin. Østberlin var fattigt og kommunistisk, og byen var derfor bygget meget praktisk og firkantet op.

I Vestberlin var der derimod masser af fest og farver fordi Vestberlin var et symbol på det fantastiske og farverige vestlige samfund.

I dag kan man stadig se resterne af den splittelse. Da jeg tog U-bahn ud til Østdelen, kunne man tydeligt se at bygningerne var mere firkantede og ”strikse”.

Apropos strikse så blev man virkelig klar over hvor meget øst og vest, specielt dengang, var forskellige fra hinanden da jeg besøgte Stasi-fængslet i det østlige Berlin.

Stasi, det østtyske politi overvågede Østberlinerne og satte dem i fængsel hvis de på nogen måde fik mistanke om at Østberlinerne havde noget imod det kommunistiske styre. Jeg havde før hørt om fængslet, men jeg havde slet ikke regnet med at det ville være så forfærdeligt. Vi fik en guidet tur rundt, og guiden fortalte os de mest grusomme historier fra tiden hvor Stasi brugte fængslet. Hvis jeg havde gået rundt på egen hånd, havde jeg nok ikke tænkt at forholdende var så slemme som jeg havde fået indtryk af inden vi tog af sted, men grunden til det var at Stasis mål var at skade psykisk, og derfor var det svært at se fysiske spor efter de ubehagelige ting der var forgået der.
Det var der en mening med, for det østtyske styre ville gerne accepteres og anderkendes i EU, og skulle derfor overholde nogle regler for menneskerrettigheder. De var derfor så udspekulerede at få fængselsforholdene til at se lige akkurat acceptable ud og så i stedet torturere fangerne rent psykisk. For eksempel skulle man ligge helt på den samme måde i sengen hver nat og hvis man flyttede stilling, ville en vagt straks tænde et voldsomt lys i cellen så man vågnede. Fangerne fik i forvejen kun lov til meget lidt søvn, så det var en ret umenneskelig behandling.